Ove Wendelboe Sprogøe Petersen, der var søn af typograf, senere bogtrykker Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884 - 27-03-1967) og hustru Inger Marie Lund (1888-1959), havde forskellige jobs som svajer, elevatorfører og kontormand inden han begyndte at læse hos Sigfred Johansen og blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1944-1946 - og efter at han forgæves havde søgt om at blive optaget på Det Kongelige Teaters elevskole. Han debuterede som teaterskuespiller på Folketeatret den 11. november 1945 som Nikolaj i "Nøddebo præstegård". Han spillede rollen som den 18-årige student i de fleste sæsoner helt frem til og med sæsonen 60/61 - på hvilket tidspunkt han selv var 40 år gammel. Ove Sprogøe var et af vor mest alsidige skuespiltalenter og den mest brugte skuespiller i både film og på teater. Han medvirkede i løbet af sin karriere i ikke mindre end 157 danske film. Han var engageret til Alliance-scenerne, Dansk Skolescene, men især fast knyttet til Folketeatret. Han spillede Georg i "Mus og mænd", tjeneren i "En tjener og to herrer", titelrollerne i "Arturo" og "Faderen" og bl.a. i følgende forestillinger: "Volpone", "Onkel Vanja", "Den Stundesløse", "Laser og pjalter", "Antigone" og "Glengarry Glenn Ross" på Betty Nansen Teatret. Siden han i 1946 debuterede på film i en lille rolle som tjener i "Hans store aften" blev han brugt i kække og drengede roller, som i f.eks i "Støt står den danske sømand" fra 1948. Fra midten af 1950erne udgjorde makkerparret Dirch Passer og Ove Sprogøe på filmstrimlen en populær konstellation startende med filmen "Ved Kongelunden" fra 1953. Filmene gav mange sangroller i duet med Dirch Passer fx. titelsangene i "I kongens klæ'r", "Det var på Rundetårn" og "Færgekroen". I filmen "Ved Kongelunden" stod han som den uskyldige overfor modpolen Passers gale og pigeglade person. Fra denne film stammer sangen "Der kommer altid en sporvogn og en pige til". I 1960erne medvirkede han i agentfilm-parodierne "Slå først Frede" og "Slap af Frede" med "agent-look" og farlig glathed. Hans første og største karakterrolle fik han i Hans Scherfigs filmatiserede roman "Den forsvundne fuldmægtig" fra 1971 som ligeledes gav ham en Bodil-pris. Endelig fik han 1975 en Bodil for bedste hovedrolle som den pertentlige, men koleriske Egon i "Olsenbandens sidste bedrifter". Figuren som Egon Olsen blev en folkelegendarisk figur i dansk film. Han fik også en meget stor succes i rollen som Larsen i TV-serien om "Huset på Christianshavn" og han vandt megen sympati som den venlige og melankolske doktor Hansen i TV-serien "Matador" 1978-1982. Ove Sprogøe huskes også for sin fortolkning af visen om Fandens oldemor - "Cigaretter, whisky og nøgne pi'er", som stammer fra Hornbæk-revyen 1951. Han speaker Jesper Fårekylling i Disney TV-juleshowet "Fra alle os til alle jer", der før jul er blevet vist gennem årtier. Ove Sprogøe giftede sig den 29. marts 1945 i Sct. Jakobs Kirke i København med cand.mag. Eva Lilian Rasmussen (19-04-1922 - 20-08-2004) og er far til bl.a. skuespilleren Henning Sprogøe.

Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (21 December 1919 – 14 September 2004) was a Danish actor. Born in Odense, his parents were Arthur and Inger Sprogøe. He married Eva Rasmussen in 1945, with whom he had three children. One of these is actor Henning Sprogøe. He made his debut in the film Hans Store Aften (His Big Night). His characteristic prominent chin that had been feared an obstacle of his career did not prevent him from being one of the most versatile and used Danish actors. His strength laid in the almost diabolic, michievous and brash but he effortlessly played meek and shy types as well as elegantiers. Among his many roles on stage in classic plays might be mentioned Mephisto in Faust, the title figure of Strindberg’s The Father and some Molière and Bertolt Brecht characters.

An extremely popular actor in Denmark, he played many diverse roles, including several recurring television parts. He appeared in 157 films, making him one of the hardest-working actors in the history of Danish film. In his early years he often was the part of a duo working together with his friend and colleague Dirch Passer. He is probably best known for playing one of the lead roles in the Olsen Gang movies, along with Morten Grunwald and Poul Bundgaard, playing the gang leader Egon Olsen, known for his short temper, striped suit, and cigar. By this role he earned an international fame though mostly in Eastern Europe, in the GDR he together with his colleagues became almost a cult figure. Among his TV roles must be mentioned his elegant and humorous ex-burglar Larsen in the series Huset på Christianshavn (“The House at Christianshavn” - the first Danish sitcom) and his role as the wise and courageous doctor Louis Hansen in the epic, historical drama-series Matador, both also shown outside Denmark. He was an able singer especially in shows or revues and his interpretation of Tim Spencer’s Cigarettes, whiskey and wild wild women (in Danish re-creation: Fandens Oldemor – “The Devil’s Great-Grandmother”) almost became his signature tune. He was an actor who combined great public sympathy with the ability to remain a private person with a modest lifestyle. After his death it was revealed that he had been a passionate art enthusiast and had amassed a valuable collection of modern paintings. Shortly after his death in 2004, Nordisk Film (the company that made the Olsen Gang movies) established a scholarship for actors in his name. The state-owned road to Vridsløselille Statsfængsel (the prison where his Egon Olsen character was a frequent "guest"), was renamed by the city of Albertslund to Egon Olsens Vej (Egon Olsen Road). On 24 October 2005, his native city of Odense named a square Ove Sprogøes Plads (Ove Sprogøe Square) in his honour. And the bar 'Cafe Halvvejen', named a shot in his honor.

Description above from the Wikipedia article Ove Sprogøe, licensed under CC-BY-SA, full list of contributors on Wikipedia.

Ove Sprogøe, eigentlich Ove Wendelboe Sprogøe Petersen, war ein dänischer Schauspieler. International bekannt wurde er durch seine Rolle des Egon Olsen in 14 Olsenbande-Filmen.

Ove Sprogøe wurde 1919 als Sohn des Buchdruckers Hans Arthur Sprogøe Petersen (1884–1967) und seiner Frau Inger Marie Lund (1888–1959) geboren. Seit Ende der 1920er Jahre lebte die Familie in Kopenhagen. Er heiratete 1945 Eva Rasmussen. Zunächst arbeitete er als Büroangestellter und nahm private Schauspielstunden. Zweimal versuchte Sprogøe vergeblich, an der Schauspielschule des Königlichen Theaters in Kopenhagen angenommen zu werden. 1944 bestand er die Aufnahmeprüfung an der Schauspielschule des Folketeatret, einem Kopenhagener Privattheater, und begann dort seine Ausbildung. Sprogøe debütierte 1945 auf der Bühne und 1946 im Film. Neben zahlreichen großen Theaterrollen wurde Ove Sprogøe beim Film bis in die 1970er Jahre vor allem als Komödiendarsteller bekannt. Dazu gehören auch die vierzehn Olsenbandenfilme (1968–1981 und 1998) an der Seite von Poul Bundgaard und Morten Grunwald. In der Fernsehserie Matador spielte er zudem den Arzt Louis Hansen.

Ove Sprogøe spielte in 166 Kino- und Fernsehfilmen mit und gilt damit als der produktivste dänische Filmschauspieler. Er wurde viermal mit dem dänischen Filmpreis Bodil geehrt (1956 als bester Darsteller in På tro og love, 1972 als bester Hauptdarsteller in Den forsvundne fuldmægtig, 1975 als bester Hauptdarsteller in Der (voraussichtlich) letzte Streich der Olsenbande und 1999 für sein Lebenswerk). Zudem war er ein angesehener Theaterschauspieler, der in etwa 150 Rollen zu sehen und etwa fünfzig Jahre lang am Folketeatret engagiert war sowie auf vielen anderen Kopenhagener Bühnen Gastrollen spielte. Gelegentlich trat er auch als Sänger auf, 1966 hatte er in Dänemark einen Hit mit dem Titel Fandens oldemor. Als seine „einzige seriöse Schallplatte“ bezeichnete er Det er så sundt (1982).

Sprogøe spielte in vielen Fernsehserien (unter anderem Oh, diese Mieter, Matador, Privatdetektiv Anthonsen), synchronisierte Zeichentrickfilme (unter anderem Pinocchio, Cinderella, Susi und Strolch) und sprach Hörspiele ein (unter anderem Der Hobbit).

1998 zog er sich mit dem 14. und letzten Olsenbandenfilm aus dem Filmgeschäft zurück. Zu dieser Zeit war er schon mit Herzproblemen gesundheitlich angeschlagen.

Ove Sprogøe hatte drei Söhne, von denen ein Sohn, Henning Sprogøe, ebenfalls Schauspieler ist.

Auf Initiative von Gefängniswärtern des Kopenhagener Vridsløselille-Gefängnisses sollte die zum Gefängnis führende Straße, auf der Egon Olsen zu Beginn der meisten Olsenbande-Filme das Gefängnis verlässt, zur Erinnerung an Ove Sprogøe in Egon-Olsens-Allé umbenannt werden. Diesem Wunsch kam die Stadt Kopenhagen entgegen und benannte am 21. Dezember 2004, Sprogøes 85. Geburtstag, einen Teil der Straße vor dem Vridsløse-Staatsgefängnis in „Egon Olsens Vej“ (Egon-Olsen-Weg) um. Der Rest der Straße bis zum Gefängnis heißt weiterhin Fængselsvej (Gefängnisweg).

Am 25. Oktober 2005 wurde in Odense, der Geburtsstadt Ove Sprogøes, ein Platz in Ove Sprogøes Plads umbenannt.

Die Informationen entstammen dem deutschen Wikipedia- Artikel zu Ove Sprogøe. Der Inhalt ist dort verfügbar unter CC-BY-SA 3.0 , sofern nicht anders angegeben.