Så er det blevet sommer igen ved Vesterhavet. Kalenderen siger 1931, og aviserne er fyldt til randen med fallitter og verdenskrise, men det afholder ikke de københavnske stamgæster fra at være tilbage på det lille hotel, hvor Fie har overtaget den daglige ledelse. Stuepigen Edith er dog sikker på, at det er noget helt andet, Fie drømmer om, så hun allierer sig med den spirituelle frøken Vetterstrøm for at finde ud af det. Skuespiller Weyse rider på en bølge af succes i filmens verden og har for at være i fred bildt pressen ind, at han ferierer ved Gardasøen. Det kommer han bitterligt til at fortryde, da hans dødsfjende fra teatret, Sophus Poulsen flytter ind ledsaget af Weyses ekskone.

Fies lillesøster Ane er syg efter at høre Jesper spille på Hotel Udsigten, men Fie vil ikke give hende lov. Ane lægger planer alligevel, hvilket sætter Edith i lidt af en kattepine. Weyse har fået tilbudt en ønskerolle, der vil bringe ham i triumf tilbage til Det kongelige Teater, men distraheres voldsomt under indstuderingen af en letpåklædt fru Aurland. Og så opdager hr. Aurland til sin forfærdelse nye sider hos grev Ditmars tyske kusine Mitzi, mens Madsen opdager sider hos Morten, der giver den gode grosserer en idé til, hvordan han endelig kan få skovlen under den unge skibsreder.

Fru Frigh får endelig selskab, da datteren Bertha og guvernanten kommer fra København. På stationen møder de en fattig feriedreng, hvis skæbne på forunderlig vis bringer fru Frigh i kontakt med en sympatisk enkemand. Frk. Vetterstrøm har ganske livagtigt drømt, at hendes helt store kærlighed fra de unge år vil flytte ind på hotellet. Og hr. Aurland er rejst til København for at debattere i radioen med den nazi-begejstrede docent Knabstrup, så fru Aurland må have Weyse til at passe Severin, hvilket har en uventet effekt på den selvoptagede skuespiller.

To af pigerne er blevet sløje, så i køkkenet opstår der frygt for, at det er madforgiftning, og at nogle af gæsterne også er ramt. Amanda er tæt på et job hos reklamedirektør Holger Scharff, så hun og Max inviteres på en blæsende sejltur med direktøren. Madsen har sat sagfører Kvist til at grave i Mortens fortid og venter utålmodigt på svaret, mens Weyse og fru Aurland indser, at næste skridt i planen om en lille-søskende til Severin er at forføre hendes mand. Det viser sig sværere end antaget, da Adolf Hitlers erindringer har frataget kontorchefen enhver lyst.

Det trækker op til uvejr. Madsen har ikke desto mindre til familiens overraskelse arrangeret heldagsudflugt til Råbjerg Mile. Hvad går der af den gode grosserer? Ane ved, hun ikke kommer uden om at fortælle sin far, at stævnemødet med Jesper har fået følger, men hun frygter fars reaktion. Fru Frigh er i sin mands fravær stadig mere optaget af den lokale husmand, Arne Kokholm, mens fru Aurland bliver mere og mere uforsigtig i sit hemmelige forhold til Weyse. Og så åbner himlen endelig sine sluser i et voldsomt skybrud, der sætter hotellet på den anden ende og bringer både afsløringer og tættere forbindelser med sig.

Sommeren går på hæld, men sorger og glæder er langt fra forbi på det lille hotel. Grosserer Madsen modtager et brev fra magistratens byggeafdeling i København, der sender ham på noget af en rutsjetur. Weyse og fru Aurland venter i rædsel og spænding på hr. Aurlands træk, efter han har gættet, hvem der er far til Severin. Fru Fjeldsø er bragt ud af balance over doktor Plougs overraskende kærlighedserklæring, mens fru Frigh prøver at finde sine ben efter hendes mand har besluttet at følge den unge Kitty Hansen til Amerika. Da Molly Andersen kaldes til hastemøde i banken, bliver det også en skæbnetime for hotellet.