Director de cine danés, nacido en Arthus. La educación de Gabriel Axel se benefició de la cultura danesa y francesa. En Dinamarca estudió interpretación en la Escuela Dramática del Teatro Real y después recorrió los escenarios de su país y de Francia, con Louis Jouvet, antes de convertirse en uno de los directores más relevantes de Dinamarca. Desde que estrenó su primera película, Altid Ballade (1955), hasta que tuvo repercusión internacional pasaron más de treinta años, en los que estuvo alternando labores de guionista y actor. Fue El festín de Babette el título que le dio a conocer al ganar el Óscar a la mejor película extranjera de 1987. En ella ahondaba en las relaciones entre católicos y protestantes, centrándose en la convivencia de una cocinera y las dos hermanas para las que trabaja. A través de una práctica habitual en el cine europeo, el ritual de la comida, se exorcizan las diferencias, los problemas, los deseos, y se acaba produciendo un acercamiento entre los personajes. Su siguiente título exportable fue La verdadera historia de Hamlet, príncipe de Dinamarca (1993), que contó entre el reparto con Gabriel Byrne, Helen Mirren y Christian Bale. Fue precisamente gracias a éste último que la película se distribuyó en EEUU. Cientos de fans pidieron a la distribuidora, Miramax, disponer de otro título más de su ídolo. Ésta, no muy convencida de que la película fuese a funcionar, la reeditó, cambió la banda sonora y le puso otro título antes de que pasara por las pantallas americanas. Participó en Lumière y compañía, un proyecto conjunto entre Francia, Dinamarca, España y Suecia en el que un grupo de directores se comprometía a rodar un cortometraje cada uno con la sola ayuda de la cámara inventada por los hermanos Lumière.

Axel Gabriel Erik Mørch, betterr known as Gabriel Axel was Danish director, actor and writer. He spent most of his childhood and youth in Paris. In 1942 Axel was admitted to the acting school at the Royal Danish Theatre in Copenhagen. After a short period of theatre in Paris, he returned to Denmark and began in 1951 to direct television drama. Following a series of more or less erotic films and broadly popular comedies, Axel in 1977 launched a prolific career as a director of French TV films, culminating in 1985 with a historical five-episode series, "Les colonnes du ciel/Heaven's Pillars". In 1987, Axel returned to Denmark to direct what had been his dream project for over 15 years, an adaptation of Karen Blixen's "Babette's Feast." After screening at the Cannes film festival, the film became a worldwide success and won the 1988 Oscar for Best Foreign Language Film.

Gabriel Axel directed some 25 feature films and 50 tv-movies. He appeared in about 25 films.

Gabriel Axel Mørch, der var søn af ingeniør, maskinfabrikant Erik Mørch (død 1946) og hustru Ebba Rygård, blev født i Århus, men tilbragte de første 18 år af sit liv i Paris, hvor faderen havde en maskinfabrik. Han blev på den måde to-sproget, hvilket også kom til at præge hans videre karriere. Da familien vendte hjem til Danmark i 1937 kom Gabriel Axel i lære som møbelsnedker i Slagelse. Derefter var han 3 år i Marinen samtidig med at han læste først hos Carlo Wieth og siden hos John Price - og blev uddannet på Det Kongelige Teater i årene 1944-1946. Efter afgangsprøven i 1946 vendte Gabriel Axel tilbage til Frankrig, hvor han som skuespiller blev tilknyttet Louis Jouvet's Teater i Paris. I de følgende fem år optrådte han på forskellige scener i Paris og turnérede med teatrene bl.a. til Ægypten og Edinburgh. I begyndelsen af 1950erne kom han tilbage til Danmark, hvor han som skuespiller debuterede i "Volpone" på Riddersalen. Op gennem 1950erne var han desuden teaterinstruktør og iscenesatte et betydeligt antal teaterforestillinger bl.a. "Florence og tandlægen", "Retten på vrangen", "Sejrherren" og "Lucretia". I 1955 debuterede han som filminstruktør med "Altid Ballade" og han fik sit gennembrud med filmatiseringen af Knud Sønderbys "En kvinde er overflødig". Siden blev det til en ujævn række spillefilm ofte i den lette, populære genre - film som "Flemming og Kvik", "Det tossede paradis", "Dyden går amok", "Paradis retur" og Saga-filmen "Den røde kappe". Han blev desuden en af TV-Teatrets vigtigste instruktører og instruerede 48 tv-spil frem til 1968. Som filmskuespiller havde han ofte roller, hvor han kunne bruge sit franske image og huskes nok mest for rollen som Marcel de Sade i filmen "Jeg – en markis" fra 1967. Gabriel Axel var også aktiv i den censurdebat, der i slutningen af tresserne foregik i Danmark og lavede i den anledning filmen "Det kære legetøj" med en række absurde eksempler på hvad der måtte vises og ikke vises. I 1970'erne instruerede Gabriel Axel et par satiriske folkekomedier om "Familien Gyldenkål" og vendte i 1977 tilbage til Frankrig, hvor han med succes instruerede film og serier for TV, blandt andet "Præsten i Tour". Sit store internationale gennembrud fik Gabriel Axel først i en sen alder. I 1988 vandt han som den første danske filminstruktør nogen sinde en Oscar for "Babettes gæstebud". Han instruerede sin sidste film "Lëila" i 2001. Gabriel Axel blev den 15. december 1948 gift med Lucie Mørch, født Laraignou (15-05-1927 - 12-09-1996). Parret boede skiftevis i Frankrig og Danmark og fik fire børn, deriblandt journalisten Karin Mørch.