Birgit Thorn Marie-Louise Brüel var datter af postmester Hjalmar Thielemann (1883 - 1964) og Valborg Marianne Hansen (1887 - 1970). Allerede som teen-ager optrådte Birgit Brüel som sangerinde. Hun var elev af Astrid Gøssel og Christian Riis samt på instituttet for talelidende. Hendes karriere tog for alvor fart, da hun i 1950 begyndte at synge som jazz- og refrænsangerinde med Max Brüels Kvartet. I de følgende år markerede hun sig som en af de første danske sangere inden for den moderne jazz. I 1953 sang hun med Max Brüels kvartet både på plade og på turné i Danmark og Sverige. Via jazzen kom Birgit Brüel til teatret. Efter at have læst hos Olaf Ussing blev hun uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1950-1951, men afbrød elevuddannelsen efter et år for at gifte sig med arkitekten og saxofonisten Max Brüel (14-07-1927 - 31-03-1995). Sammen fik de tvillinger Sanne Brüel og Rebecca Brüel, der havde stor succes som sangerinder i Jomfru Ane Band. Birgit Brüels ældste datter, Michaela blev i stedet arkitekt som sin fader. Birgit Brüel insisterede dog på at skabe sig en karriere som sanger og skuespiller og spillede i begyndelsen af 1950’erne flere roller på Studenterscenen, bl.a. i "Frihed - det bedste guld" og som den ugifte tante Agatha i T. S. Eliots "Familiens genforening". Desuden havde hun engagementer på Riddersalen, Fiol-Teatret, Aveny Teatret, Det Danske Teater, Ungdommens Teater, Comediehuset, Gladsaxe Teater, Boldhus Teatret og Scala med roller fx. i "Hva' ska' vi Lave" og "Udviklinger". Desuden havde hun rollen som Plastic-Vivi i turné-udgaven af Ernst Bruun Olsens "Teenagerlove". Hun medvirkede desuden i Fiffer-revy og Nykøbing F.-revy og havde mangfoldige opgaver i TV og radio. I 60'erne kombinerede hun sin sangererfaring med skuespillet især i revyer, musicals og cabaretter. Hun var i årene 1961-66 i Radiojazzgruppen. Én af sine største personlige sejre vandt hun med titelfiguren i TV-spillet "Ellens sang" midt i 70'erne. Rollerne blev efterhånden færre, men hun bevarede forbindelsen med teatret næsten til det sidste. 1986 var hun med i den danske satiriske komedie "Den kloge mand" på Jomfru Ane Teatret i Aalborg. Hun debuterede på film i 1957 i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" og hun medvirkede bl.a. i Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidts film "Weekend" og i filmen "Jeg elsker blåt". I 1965 vandt hun det danske Melodi Grand Prix med Jørgen Jersild og Poul Henningsens "For din skyld", der fik en syvende plads ved finalerunden i Napoli. Hun er mormor til sangerinden Kaya Brüel. I midten af 1960erne udgav hun LP'en "Dame i Danmark" og i 1985 LP'en "Den hemmelige rude" med nogle af Tove Ditlevsens digte sat i musik af datteren Sanne Brüel. Birgit Brüel blev 22. maj 1946 gift med disponent Irving Karl Grinsted (15-05-1924 - 14-12-1984). Ægteskabet blev opløst i 1949. Den 7. juli 1951 blev hun gift på Københavns Rådhus med arkitekt, jazzmusiker Max Brüel (14-07-1927 - 31-03-1995). Ægteskabet blev opløst i 1962. Siden dannede hun 1968-1974 par med filminstruktøren Nils Johan Magnus Cleve Vest (19-06-1943)