Grethe Sønck (Grethe Ingeborg Nielsen Hald - navneforandring til Sønck i 1968) blev født på et mejeri i den lille by Hjerm mellem Holstebro og Struer som datter af rengøringsassistent Jensine Alfine Søncksen, født Ditlevsen (1904-1985) og en italiensk operasanger - Augustinus Grandez. Som 5-årig flyttede hun til København og voksede op med moderen og en stedfar mejerist Hans Marius Nielsen Hald (1897-1978). Som ung havde hun et job på en genbrugsfabrik på Islands Brygge og fortsatte som elevatorfører i Magasin du Nord. Grethe Sønck debuterede som sangerinde i 1946 ved en amatørkonkurrence i Hollænderbyen med Harald Mortensens orkester og vandt andre konkurrencer i National Scala, I 1959 medvirkede hun i Volmer-Sørensens "TV i Tivoli", hvor hun sang "Klaus Jørgen", mens hun efter hans spektakulære ide malkede en levende sortbroget ko på scenen. Sangen blev lige siden hendes kendingsmelodi og grammofonpladen nåede at sælge 100.000 eksemplarer og indbragte hende en guldplade. Den blev et fast nummer i radioens ønskeprogram Giro 413 - blev udgivet i USA og blev startskuddet til en karriere som refrænsangerinde. Det vakte opsigt i medierne, da Grethe Sønck i 1959 viste mod til at optræde i cirkusmanegen foran en flok løver. Hun deltog fire gange i Dansk Melodi Grand Prix. Først i 1960 med "Trækbasun og Vaskebræt" - året efter i duet med Raquel Rastenni i "Hjemme hos os" - i 1963 med "Verden er en gammel bekendt" og i 1964 sammen med Gustav Winckler med "Ugler i mosen". Gennem 1960erne indsang hun mange grammofonplader bl.a. "Du skal lytte til dit unge hjerte", "Ivar", "Milord", "Skal det skæres ud i pap", "Medicin med det samme", "Det er ikke småting", "Mor er som hendes mor var", "Tak for alle kyssene", "Jeg tror på sommeren", "Lille fru Flink" og "Når lygterne tændes".og da hendes mand Volmer-Sørensen få år senere overtog revyen blev det starten på 7 års revyer i Revykøbing, som Volmer-Sørensen omdøbte byen til.Grethe Sønck blev viet til sin første mand fabrikant Hjalmar Nikolausson den 5. april 1952 i Vedbæk kirke. Han var imidlertid glad for flasken, men absolut ikke for hendes musik og sang og ægteskabet blev opløst i 1960. Samlivet med sin anden mand revydirektøren Volmer-Sørensen startede i 1958 og varede til hans død i 1982. De blev gift den 21. maj 1968 i Tibirke Kirke. Under ægteskabet havde de deres personlige storme - som engang var så voldsom, at man kunne høre Grethe Sønck blive efterlyst i radioen, da hun var forsvundet fra hjemmet. Grethe Sønck udgav erindringsbogen "Hele Danmarks Grethe". I 1993 modtog hun Bakkens Oscar og blev i 2000 Ridder af Dannebrog. Desuden fik hun i 2002 tildelt Thorleif-prisen for sit årelange arbejde for den danske revy. Grethe Sønck døde i hjemmet i Rågeleje, hvortil hun og Volmer-Sørensen flyttede i starten af 60erne.