Udtrykket "de Kegnæs kukker" kan føres tilbage til 1600 tallet. I årene 1667-84 herskede ritmester Wolf-Rathlou på gården Hjortholm. Han var en bondeplager og skørtejæger af værste slags. Mens bønderne arbejdede på hovmarken, besøgte han deres koner og døtre. Ligesom gøgen lagde han sine æg i fremmede reder. Filmen fortæller om en ung bonde, der sætter sig op mod tyrannen, fordi denne har forgrebet sig på hans gravide kone. Derved udløses en række dramatiske situationer, der kulminerer under en auktion Mikkelsdag i året 1680.