With Olin's 85-year-old father as guide, we experience Norway's most adventurous valley, Oldedalen in Nordfjord. He grew up here, and here generations before him have lived in balance with nature.

Hornatá krajina Norska tvoří monumentální kulisu tohoto filmového zážitku z přírody. Na pozadí velkolepé existenciální cesty, jejímž lidským rozměrem jsou režisérčini rodiče, se rýsují prapůvodní síly země. Margreth Olin vytvořila ohromující filmové dílo o životě, smrti, přírodě a prosté přítomnosti ve světě. Na pozadí závratně nádherných horských scenérií rodného Norska se Margreth Olin vydává na existenciální cestu s vlastními stárnoucími rodiči, jejichž lidská přítomnost slouží jako měřítko rozlehlosti nekonečných přírodních prostor. Její rodina zde odpradávna žije bok po boku s přírodou navzdory dobám, kdy prapůvodní síly země ukazují svou nemilosrdnou tvář. Vzájemná láska a celoživotní věrnost jejích rodičů jsou tichým svědectvím o tom, jak se příroda odráží v lidské duši a naopak. Ale ani ta nejpevnější hora není neměnná – a už vůbec ne v době, jako je ta naše.

Cascades rugissantes, fjords profonds aux eaux limpides, immenses glaciers, rubans dansants des aurores boréales… Comme ses parents et leurs aïeux avant eux, Margreth Olin a grandi au cœur de la spectaculaire vallée de l’Oldedalen, dans l’ouest de la Norvège. Guidée par son père, Jorgen, vigoureux randonneur de 85 ans, et par sa mère, Magnhild, plus jeune de dix ans, qui forment un couple toujours amoureux, la réalisatrice filme cette éblouissante nature au fil des saisons, attentive à tous ses détails, visuels et sonores. Consciente du temps qui passe et qui emportera un jour ses parents à jamais, elle leur dédie, ainsi qu'aux paysages avec lesquels ils vivent en étroite communion, ce somptueux film poème, bercé aussi par les chansons fredonnées par sa mère.

Met de 85-jarige vader van Olin als gids ervaren we de meest avontuurlijke vallei van Noorwegen, Oldedalen in Nordfjord. Hij groeide hier op en generaties vóór hem hebben hier in evenwicht met de natuur geleefd.

Fra Margreth Olin, regissøren av Mannen fra Snåsa, Engelen og Barndom, kommer dokumentaren Fedrelandet, en nær og spektakulær omfavnelse av vår første kjærlighet: Naturen. Med Olins 85 år gamle far som guide, opplever vi Norges mest eventyrlige dal, Oldedalen i Nordfjord. Her har han vokst opp, og her har generasjoner før ham levd i balanse med naturen. Majestetiske bilder av ville fjell, kalvende breer og yrende dyreliv går side om side med foreldrenes fortellinger om generasjonene som tråkket opp stiene, forholdet vi har til naturen og hva som er verdifullt i livet. Musikken er komponert av unike lydopptak – naturens egne melodier, oversatt og fremført av London Contemporary Orchestra. Med Fedrelandet har Margreth Olin laget sin mest storslagne film, og samtidig hennes mest personlige, med Wim Wenders og Liv Ullmann på laget som utøvende produsent.

Der Vater der Regisseurin Margreth Olin hat sein ganzes Leben in einem norwegischen Tal verbracht. Er nimmt uns mit in seine Welt, zeigt uns die Gletscher, den Wald, die Vielfalt der einheimischen Tierwelt. 10.000 Jahre alte Endmoränen befinden sich ganz in der Nähe der Farm, mit der schon seine Vorfahren ihren Lebensunterhalt erwirtschaftet hatten. Ihr aller Leben war von enger Verbindung mit der Natur geprägt, nur so konnten sie überleben. "Lieder der Erde" von Margreth Olin ist eine filmische und akustische Beobachtung des norwegischen Tals im Wandel der Jahreszeiten. Der Dokumentarfilm verwebt die unterschiedlichen Klänge der Erde und der Tierwelt zu einer bild- und tongewaltigen Symphonie. Er macht uns deutlich, wie unendlich kostbar die Natur ist und wie groß unser Verlust wäre, falls wir auf den Klimawandel nicht rechtzeitig und effektiv reagieren.

Med sitt hemland Norges svindlande vackra bergslandskap som sin monumentala bakgrund ger sig Margreth Olin ut på en existentiell resa med sina egna åldrande föräldrar som mänsklig måttstock ute i de vidsträckta vidderna. Här har deras familj alltid levt sida vid sida med naturen, även när jordens urkrafter har visat sin mest skoningslösa sida. Men inte ens det hårdaste berget är oföränderligt - och absolut inte i tider som vår.