Verden er fuld af uskyld og håb, da brødrene Laust og Peter vokser op under fattige, men trygge kår som tjenende på byens gods. Året er 1851, og Danmark står på den anden ende af begejstring, da soldaterne vender sejrsrige hjem fra treårskrigen. Laust og Peter betages begge af godsforvalterens datter, den smukke og belæste Inge, og et særligt venskab opstår mellem de tre børn. Imens spekulerer politiske kræfter i at indlemme Slesvig i det danske kongerige, stik imod den indgåede fredstraktat.

Laust, Peter og Inge vokser op, og udlængslen melder sig, hjulpet på vej af de tilrejsende sigøjneres beretninger om verden udenfor. Monrad puster med sine nyfundne talegaver til den i forvejen overlegne stemning i Rigsdagen, og euforien griber om sig, også blandt folket. Slesvig skal indlemmes i det danske kongerige, selv om det kan betyde krig. Laust og Peter er forelskede i Inge, og Inge elsker dem begge. Men de må tage afsked, da Laust og Peter melder sig til den danske hær.

Monrad gennemtvinger en ny forfatning, der indlemmer Slesvig i det danske kongerige, og som ventet følger en krigserklæring fra Preussen. Laust og Peter møder deres unge soldaterkammerater og den erfarne og mystiske Johan, og de får en forsmag på, hvor virkelige krigens lemlæstelser kan være. Brødrene udveksler breve med Inge, men Laust sender desuden breve i skjul.

Peter og Laust når frem til Dannevirke, hvor de møder den nye kaptajn - et kendt ansigt fra det hjemlige gods, men ikke just et glædeligt gensyn. Laust og Inge fortsætter den hemmelige brevudveksling, men et fejlleveret brev får alvorlige konsekvenser for forholdet mellem de ellers uadskillige brødre. Dannevirke viser sig langt fra så uindtagelig, som man har brystet sig af, og general De Meza beslutter imod Københavns vilje at foretage en tilbagetrækning fra Dannevirke til Dybbøl.

Efter rømningen af Dannevirke sættes de østrigske husarer ind i jagten på de danske tropper. Det fører til et fatalt møde, da Peters deling indhentes af husarerne. Lausts deling fanges i en voldsom snestorm, og en ulykke er tæt på at koste Laust livet. Tynget af skyld og omtåget af feber ønsker han at indrømme alt for at redde forholdet til Peter. Udstødt af sin familie drager Inge med sigøjnerne mod Sønderborg for at finde Laust.

Inge og Sofia når frem til fronten, hvor krigens barske realiteter møder dem. Et møde med Didrich efterlader Inge uden håb om nogensinde at se Laust og Peter igen, og hun melder sig som sygeplejerske på lazarettet. Laust er syg og har brug for sin bror, men Peter er en ændret mand - såret af krigens rædsler og Lausts forræderi. I København begynder realiteterne at melde sig, men trods bombardementet af Sønderborg fastholder man, at Dybbøl skal holdes for enhver pris.

Beruset og besat af tanken om at såre Peter og Laust afslører Didrich over for Peter, at Inge og Laust bærer på en hemmelighed. Peter beslutter sig for at finde Laust og slutte fred med sin bror. Et varsel om de rædsler, der venter forude, ryster Johan, der desperat forsøger at forhindre begivenhedernes gang. Men da angrebet sætter ind, kan intet stoppe katastrofen fra at indtræffe. Trods de store tab på slagmarken er ordren fra København fortsat, at den danske hær må stå fast.

Danmark er i chok. Hæren er knust, og landet ligger nu åbent for preusserne. Tæppet rives væk under Monrad, da hans tidligere støtter vender ham ryggen. Tilbage på godset må Inge overgive sig til den skæbne, der var hende forudbestemt, men som hun drømte om at bryde fri fra. Johan opsøger familierne til de faldne og må se til, mens deres håb slukkes. Men for nogen er der alligevel håb for fremtiden. Et nyt Danmark kan genopbygges.