1. del. Da Kurt og Edith vender hjem fra sølvbryllupsrejse, vælter katastroferne ind over dem. Kurts far, Gamle, som bor på aftægt hos dem, har også en overraskelse i baghånden. Og så er der det med datteren Joans kæreste, Hammy - som hverken er dansker, socialdemokrat eller medlem af en fagforening.

2. del. Kurt og Edith opdager, at verdens bedste Danmark ikke rigtigt fungerer, som de troede. Alle husene på vejen har vand i kælderen, og ingen kan gøre noget ved det. Kemifabrikken henne om hjørnet forurener mere end nogensinde. Mens nye ulykker tårner sig op, er der dog ét lyspunkt, nemlig vennerne - de er ganske vist ligeså meget på spanden, men de er vant til det og ikke sådan at kule ned.

3. del. Kurt tror stadig på den arbejderbevægelse, han har brugt sit liv på - selv om kemifabrikken æder grunden under hans hjem - og hans arbejdsplads er lukket. Han vil nu ikke sige noget til Edith om, at han er blevet arbejdsløs før efter sølvbryllupsfesten - for ikke at ødelægge det hele. Joan er blevet voksen, uden at det helt er gået op for forældrene - så hun begynder at gå sine egne veje.

4. del. Kurt og Edith er nu nået frem til den sølvbryllupsfest, som alle har snakket så meget om. De er blevet enige om, ikke at omtale Kurts arbejdsløshed over for gæsterne. Og Edith mener, at forbundet ikke vil lade Kurt i stikken - han er jo nået lidt op i systemet. Så alt ville være godt - hvis bare Joan ikke var så forgabet i Hammy, og Hammy og Gamle kunne lade være med at blande sig.

5. del. Kurt og Ediths sølvbryllupsfest sluttede med, at Hammy pludselig ikke mere var forlovet med Joan - er han mon vendt hjem til sin muhammedanske familie for altid? Hvis hus er det egentlig Kurt og og Edith bor i? Får Røde Erna endelig skovlen under Gamle? Det er dagen derpå - og der er nok af tømmermænd¦