På Trangø, en lille dansk ø i det nordlige Kattegat, hersker der tilsyneladende idyllisk fred og ro, men tag endelig ikke fejl. Under den rolige, lidt kedelige, overflade, bobler det af noget fantastisk og besnærende, som ikke mindst skyldes virkningen af æggene fra de berømte Trangø høns. Disse æg, der er større og smukkere end andre æg, har en forunderlig virkning på visse dele af den menneskelige anatomi. Gamle Thor Bukke (Hans W. Petersen) er en af øens ivrigste ægspisere, og det er nok derfor, at han, selv i en ret fremskreden alder, har bevaret sin vitalitet, der prises højt af Tangøs kvinder. Nårsomhelst Thor føler længsel efter kærlighed, udsender han sin intensive elskovskalden, en kalden der tænder brand under kvindernes skørter i milevis afstand. Angelus Bukke (Dirch Passer) er søn af gamle Thor.
Til oversergent Vældegårds store fortrydelse hører menig 614 og menig 615 ikke til de mest almindelig soldater på kasernen. Og heldigvis, for der bliver god brug for deres uortodokse tilgang til livet i trøjen, da Obersten indgår et væddemål med en anden oberst om, hvem der har de bedste soldater. Et væddemål der skal afgøres under en øvelse, hvor en bjørn, nogle skønne kvinder og et cirkus bidrager til den almindelig forvirring.
I en lille provinsby residerer bankdirektør L.W. Jacobsen. Han er ikke særlig interesseret i sin kone, Elsebeth, men derimod i lærerinde og byrådsmedlem frk.Mortensen. Thorsen, byens manufakturhandler er medlem af samme byrådsgruppe som Jacobsen. Så kommer Don Olsen til byen. Olsen er ikke interesseret i det pænere borgerskab, men derimod i mennesker. Ved et tilfælde mødes Thorsen og Olsen og snart drikker de dus. Thorsen slæber ud på natten mælkemandens hest med hjem i lejligheden. Skandalen er en realitet. Thorsen vil flygte, men med Olsens hjælp bejler han i stedet til byens borgere og frk.Mortensen under mottoet "Gør gode tider bedre"
I en forstad til København, ligge "Solvænget " en bebyggelse med påhæftet etikette - Soveby. I opgangen Lykkevej 2, hvor alle medvirkende bor ånder alt fred og ro - sådan da. I stuen tv. bor Rigmor Hansen (Bodil Udsen), en sej og djærv kvinde, der hersker næsten enevældigt over sine medsøstre. På samme etage overfor bor Birthe Mønster (Karin Nellemose) en klog og livserfaren dame, som udkæmper mangen duel med Rigmor. Birthe og den "farlige" journalist på kvisten Mona Lisa Jacobsen (Hanne Borchsenius) der er redaktør på en kvindebrevkasse - Alt for alle - viser alle hustruerne, at personlig og ægteskabelig lykke nu engang må gå forud for brun sæbe og knofedt, eller som Bodil Henriksen (Helle Virkner) på 1. sal tv. siger - Det er en evig krig, at holde fred i ægteskabet.
De to venner Flink og Villy ankommer til godset Bullerborg. Godset står tomt hen, hvorfor de inlogerer sig. Næste morgen overhører de en samtale mellem en advokat og dennes klient, de ønsker at franarre godset fra godsets nye ejer. Telefonen ringer, og ejerne meddeler deres ankomt til godset. Flink og Villy bliver hyret at den væmmelige advokat til at spøge på slottet, da den nye ejer ikke kan fordrage spøgelser. Men så dukker et rigtig spøgelse op.
I en lille sjællandsk landsby, hvor alt tilsyneladende er lutter idyl, lever Bolette Jensen. Hun er en djærv kvinde, som har gjort sine bitre erfaringer og nu er frygtet for sin skarpe tunge, hvilket absolut ikke er velset blandt sognets magthavere. Blandt de mest fremtrædende skikkelser er Peter Enevoldsen, sognerådsformanden. For at få bugt med Bolette iscenesætter han, at Bolettes ellers så fine ven, Morten, skal fri til hende og derved få gjort hende mere medgørlig og flytte hende væk fra byen.Bolette griner først af Mortens frieri, men siger tilsidst JA. Men hun kan naturligvis ikke undgå at få at vide, at man har holdt hende for nar - selv om Mortens følelser for Bolette er ægte nok. Da Enevoldsen desuden er så pengegrisk og magtsyg, at han forsøger at snyde sig til flere penge. Tager Bolette affære - og selvfølgelig ender alt i lutter idyl.
En gruppe beboere i københavnerforstaden Solvænget beslutter at købe et landbrug for på den måde at blive selvforsynende med grøntsager og andet godt. Desværre viser landmandslivet sig at være væsentlig mere slidsomt og besværligt end den lille gruppe byboere havde forestillet sig.
Fru Jonsen har altid set på sin mand som noget af et dydsmønster. Det billede ændrer sig fuldstændigt, da hr. Jonsen dør og hans efterladte dagbog afslører ham som den helt store skørtejæger. Fru Jonsen sætter sig for at undersøge om dagbogen nu også har hold i virkeligheden - og det har den så rigeligt
Tre unge jurastuderende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charles Schmidt (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) har hver en pige ventende på sig på landet. Men Charles har et problem, som forhindrer dem i at tage ned til pigerne: Hans tante, som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set. Charles og Peters studiekammerat Grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) bliver overtalt til at tage imod Charles's tante, Donna Lucia Dalvadorez (Birgitte Federspiel). Tanten melder imidlertid afbud, så Peter og Charles overtaler Ditlev til at spille Charles tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med pigerne.
Uden for det store hotel er der vældig aktivitet. Det myldrer med udlændinge, busser ankommer og kører, og indendørs er luften fuld af fremmede tungemål. Men ser man nøjere efter, vil man opdage, at både portier og hotelkarl, servitricer og tjenere slet ikke er "rigtige" hotelfolk, men bare studenter, som om sommeren tager et ekstrajob for at tjene til studierne og om vinteren selv bor på "hotellet", som i virkeligheden er et studenterkollegium, nemlig "Egmont".
Storfabrikanten, ingeniør Steen Andersen, er en mægtig mand. Et stort personale springer på hans mindste vink, han er vant til, at enhver af hans ordrer bliver udført, og han kender overhovedet ikke til at blive sagt imod. Men pludselig får hele hans regelmæssige tilværelse et grundskud, og årsagen er en ung yndig pige til hest i Dyrehaven. Steen Andersen har flere gange mødt hende på sine morgenrideture. Men hvordan lære hende at kende?
Alf Thomsen er vicevært i beboerforeningen Solvænget og sørger for at alt er klart til den kommende stiftende generalforsamling. En af beboerne er journalisten Mona Lisa, der får den ide at skrive en artikel om hvor selvglade mænd er. Og i den forbindelse falder det så heldigt, at hun bor i forening med indtil flere fremragende eksempler.
En mørk og regnfuld aften efter biograftid kører en lille topersoners bil gennem Københavns gamle gader. Det er den unge læge Preben Hansen, der kører sit hjertes udkårne hjem. Hun er barneplejerske og ansat på et "daghjem" i den indre by. Hun er en sød og livlig pige, der af sine kammerater kaldes "Peter". I porten støder "Peter" på en fuld mand, der siden skal få betydning i hendes liv. Da daghjemmet står for lukning, træder den fulde mand måske til med en °konomisk håndsrækning.
Et tog kører ind på Københavns hovedbanegård, og ud stiger Dorte på 16 år. Hun skal finde nogle mennesker på en vej et sted i nærheden af Svanemøllen. Her bor i en flot villa direktør Asger Haensen, der driver en stor virksomhed i København. Han bor sammen med sine to børn, Margot og Steen. Asger Haensen lever et overfladisk og alt for dyrt liv - han har bl.a. en dyr veninde. Om aftenen ringer det på døren hos direktøren. Udenfor står Dorte med et brev, der skal afleveres personligt til ham. Af brevet fremgår, at Dorte er følgen af et lille ungdomsfejltrin fra direktørens side. Så Dorte bliver i huset. Helt passer Dorte ikke indenfor rammen af det elegante hjem. Men hun har ben i næsen - og får sat liv i huset!
Marianne har de mest fantastiske blå øjne, så det er ikke så mærkeligt at Per bliver stormende forelsket. Per er netop vendt hjem fra udlandet for at hjælpe sin mor med at drive en hotel, som hun har fået af sin elsker og Pers far, den gifte Albert, der også er far til Henrik. Og det er bare begyndelsen på de mange forviklinger, der skal redes ud, inden det hele kan ende godt på Det Lille Hotel.
En mørk nat flygter en henrivende ung pige fra en klosterpension i Schweitz. Det er Lisa Hoffmann, datter af en stenrig dansk-amerikansk oliekonge fra Brasilien, og hun flygter med sit hjertes udkårne, calypsosangeren Jacque. Stor opstandelse i alverdens aviser, og endnu mere da det viser sig, at de to unge optræder på cabaretter rundt om i Europas hovedstæder.
Det hele begynder så uskyldigt en sommer-søndag morgen, mens solen skinner fra en skyfri himmel. Enkefru Hald sender sine to unge tyveårige døtre på cykel- og badetur til Nordsjælland. Hr. landsretssagfører Hartsen, der i parentes bemærket ejes af en meget jaloux og krigerisk kone, skal tilkøre sin nyerhvervede Chevrolet på en længere tur. Da de to piger får stjålet alt under et havbad, standser de den første bilist, de møder - og dette er uheldigvis vor ven, landretssagfører Hartsen.
En ung pige står med brudekjole og myrtekrans, da tæppet går. Da dukker hendes ungdomselskede pludselig op, og det opklares, at han gennem en årrække jævnligt og trofast har skrevet til hende, men hendes familie, der har andre planer med hende, har gemt brevene for hende, således at hun har følt sig svigtet og omsider givet efter for familiens ønske om at gifte sig med en anden, man har udset til hende. Hun flygter nu med sin elskede til en gammel bedstemor, der bor på landet.
Filmen kunne ligeså godt have heddet ”Hvor der er hjerterum, er der også husrum”, for det er i virkeligheden en gammel dreven menneskekenders løsning på boligproblemet, den handler om. Han løser det på sin egen – ganske vist usædvanlige måde – men han løser det !. Havde han gået lidt mere stille med dørene, var hans opfindelse aldrig nogensinde blevet opdaget – og han kunne resten af sit liv have levet sorgløst. Men denne drevne menneskekender – som vi kalder ”Professoren” – havde en eneste stor fejl: Hans alt for store hjerte for de små og ulykkelige stillede i samfundet i almindelighed og de boligløse i særdeleshed. Det er dette ulyksalige hjerte, der sætter filmen i gang og sætter fart i begivenhederne.
Der var engang, hvor Kongelunden var københavnernes åndehul. Her på Amagers sydspids oplevedes den danske sommer af en stor del af byens befolkning, der havde købt grund og bygget et lille kolonihavehus - i bare en go’ halv times cykeltur fra centrum. I dette lille sommersamfund følger filmen murer Rasmussens familie, og tjener Olsens familie. Begge familier nyder sommeren 1953 i Kongelunden, så der er god grobund for en ærkedansk krig på flagstænger, spisetider, bohave og afkommets romantiske forhold. Så er der stedets to ungkarle, sporvognskonduktør Svendsen, og vognstyrer Iversen. Vi følger dem i deres pigejagt i sporvognen og deres andejagt på Amager.